ekim

Fra Wiktionary

Krimtatarisk[rediger]

Substantiv[rediger]

ekim

  1. lege

Etymologi[rediger]

Fra arabisk حكيم (ḥakīm)

Tyrkisk[rediger]

Substantiv[rediger]

ekim

  1. oktober

Grammatikk[rediger]

entall flertall
nominativ ekim ekimler
genitiv ekimin ekimlerin
dativ ekime ekimlere
akkusativ ekimi ekimleri
lokativ ekimde ekimlerde
ablativ ekimden ekimlerden

Uttale[rediger]

IPA: [eˈcim]