intelligent

Fra Wiktionary
Gå til: navigasjon, søk

Innhold

Norsk [rediger]

Adjektiv [rediger]

intelligent (Bokmål/Riksmål/Nynorsk)

  1. som har intelligens og god forstand
    La oss finne en intelligent løsning på problemet.
    På universitetet er sikkert noen intelligente studenter vi kan spørre til råds.

Grammatikk [rediger]

Ref: Norsk ordbank

Samsvarsbøying (regelrett)
Ubestemt Bestemt
Entall Flertall
Hankjønn Hunkjønn Intetkjønn
intelligent intelligent intelligent intelligente intelligente (Bokmål/Riksmål/Nynorsk)


Gradbøying (mer/meir-mest)
Positiv Komparativ Superlativ
intelligent meir intelligent mest intelligent (Nynorsk)
intelligent mer intelligent mest intelligent (Bokmål/Riksmål)


Synonymer [rediger]

Oversettelser [rediger]


Engelsk [rediger]

Adjektiv [rediger]

intelligent (komparativ more intelligent, superlativ most intelligent)

  1. intelligent


Fransk [rediger]

Adjektiv [rediger]

intelligent m (f intelligente, m flertall intelligents, f flertall intelligentes)

  1. intelligent


Nederlandsk [rediger]

Adjektiv [rediger]

intelligent, intelligente (komparaitv intelligenter, intelligentere; superlativ intelligentst, intelligentste)

  1. intelligent

Uttale [rediger]

Synonymer [rediger]


Svensk [rediger]

Adjektiv [rediger]

intelligent

  1. intelligent


Tysk [rediger]

Adjektiv [rediger]

intelligent (komparativ intelligenter, superlativ am intelligentesten)

  1. intelligent