kongedømme

Fra Wiktionary

Norsk[rediger]

Substantiv[rediger]

kongedømme n (bokmål/riksmål/nynorsk)

  1. (styreform) stat/territorium som styres av en konge eller dronning
    Bruksnote: selv om kongedømme etymologisk er beslektet med konge, brukes det uavhengig av kjønn, slik at også der en dronning er regent vil man ha et kongerike, og ikke et «dronningdømme».

Andre former[rediger]

Etymologi[rediger]

konge + -dømme

Uttale[rediger]

  • (Nord-Trøndelag) IPA: [ˌko.ŋɛ.'dø.mɛ]

Grammatikk[rediger]

Bøyning (regelrett substantiv intetkjønn)
Entall Flertall
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
kongedømme kongedømmet kongedømmer kongedømmene (bokmål/riksmål)
kongedømme kongedømmet kongedømmer kongedømma (bokmål)
eit kongedømme kongedømmet kongedømme kongedømma (nynorsk)
For genitiv av substantiv, se eieform.

Synonymer[rediger]

Oversettelser[rediger]