måne

Norsk

Substantiv

Jordas måne (1, 2)

måne m (Bokmål/Nynorsk), c (Riksmål)

1. En planets naturlige satellitt
2. Særlig om jordas måne, månen.
3. frisyre el. tilstand der issen er skallet

Grammatikk

Bøyning (regelrett substantiv hankjønn)
Entall		Flertall
Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
ein måne	månen	månar	månane	(Nynorsk)
en måne	månen	måner	månene	(Bokmål/Riksmål)
For genitiv av substantiv, se eieform.

Avleda ord

• fullmåne (2)
• halvmåne (2)
• månesigd (2)

Oversettelser

Naturlig satellitt

dansk: måne da(da) c engelsk: moon en(en) gresk: σελήνη el(el) f, φεγγάρι el(el) n interlingua: luna ia(ia)

italiensk: luna it(it) f portugisisk: lua pt(pt) spansk: luna es(es) f svensk: måne sv(sv) c tysk: Mond de(de)

Frisyre

engelsk: bald patch en(en)

svensk: måne sv(sv) c

Dansk

dansk Wikipedia: måne – leksikonoppføring

Wikipedia ^da

Substantiv

måne

1. måne

Svensk

svensk Wikipedia: måne – leksikonoppføring

Wikipedia ^sv

Substantiv

måne

1. måne