vanleg
Norsk[rediger]
Adjektiv[rediger]
vanleg (nynorsk)
- noe det finnes mange lignende av
Andre former[rediger]
- vanlig (bokmål/riksmål)
Etymologi[rediger]
Av vane + -leg, av norrønt vanaligr.
Uttale[rediger]
Synonymer[rediger]
Antonymer[rediger]
Grammatikk[rediger]
Samsvarsbøying (regelrett) | |||||
Ubestemt | Bestemt | ||||
---|---|---|---|---|---|
Entall | Flertall | ||||
Hankjønn | Hunkjønn | Intetkjønn | |||
vanleg | vanleg | vanleg | vanlege | vanlege | (nynorsk) |
Gradbøying (regelrett) | |||
---|---|---|---|
Positiv | Komparativ | Superlativ | |
vanleg | vanlegare | vanlegast | (nynorsk) |
Oversettelser[rediger]
Oversettelser
|