marker

Fra Wiktionary
Se også: Marker

Norsk[rediger]

Substantiv[rediger]

marker (bokmål/riksmål/nynorsk)

  1. bøyningsform av mark

Verb[rediger]

marker (bokmål/riksmål/nynorsk)

  1. bøyningsform av markere

Engelsk[rediger]

Substantiv[rediger]

marker (flertall: markers)

  1. markør

Etymologi[rediger]

Fra mark + -er

Uttale[rediger]

  • Se referanser.

Referanser[rediger]

  • Cambridge Dictionary [1]