røynsle
Norsk[rediger]
Substantiv[rediger]
røynsle m eller f (bokmål), f (nynorsk), c (riksmål)
- Det en sitter igjen med etter å ha røynd livet, kunnskap basert på egne opplevelser.
- Han har brei røynsle som bedriftsleiar.
- Kant hevdar at røynsla ikkje kan vere einaste kjelde til teoretisk sanning.
- Han skisserar opp sine eigne røynsler som avvikar i heimbygda.
- Dei røynslene eg gjorde i Volda, har kome godt med seinare.
Synonymer[rediger]
Etymologi[rediger]
Beslektede termer[rediger]
Uttale[rediger]
Grammatikk[rediger]
Bøyning (regelrett) | ||||
---|---|---|---|---|
Entall | Flertall | | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
ei røynsle | røynsla | røynsler | røynslene | (bokmål/nynorsk) |
røynsle | røynslen | røynsler | røynslene | (bokmål/riksmål) |
For genitiv av substantiv, se eieform. |
Oversettelser[rediger]
— se erfaring