rekkje
Norsk[rediger]
Substantiv[rediger]
rekkje f (nynorsk)
- einingar sortert etter kvarandre i ein dimensjon; rad, liste, linje
- rekkverk på båt
- (matematikk) Det reknestykket vi får når vi legg saman alle ledda i ei talfølgje.
Andre former[rediger]
- rekke (bokmål/riksmål)
Uttale[rediger]
Grammatikk[rediger]
Bøyning (regelrett substantiv hokjønn) | ||||
---|---|---|---|---|
Entall | Flertall | | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
ei rekkje | rekkja | rekkjer | rekkjene | (nynorsk) |
For genitiv av substantiv, se eigeform. |
Synonymer[rediger]
(einingar sortert etter kvarandre) rad
Hyponymer[rediger]
(einingar sortert etter kvarandre) kø
Oversettelser[rediger]
einingar sortert etter kvarandre i ein dimensjon
rekkverk på båt
i matematikken, regnestykket vi får når vi legger sammen leddene i en tallfølge
Verb[rediger]
rekkje (nynorsk)
Andre former[rediger]
- rekke (bokmål/riksmål)
Etymologi[rediger]
Uttale[rediger]
Grammatikk[rediger]
Bøyning (regelrett) | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Infinitiv | Presens | Preteritum | Perfektum | Imperativ | Presens partisipp | Passiv | |
å rekje | rekjer | rekte | har rekt | rek, rekje | rekjande | rekjast | (nynorsk) |