compurgator

Engelsk

Substantiv

compurgator (flertall: compurgators)

1. (jus, historisk) Et karaktervitne i kanonisk lov som sverget ed på at en tiltalt var uskyldig.
2. (jus, historisk) person som i det angelsaksiske rettssystemet kunne bekrefte en tiltalts karakter

Etymologi

Fra middelalderlatin compurgator eller mellomfransk compurgateur, fra latin compurgāre («rense»).