forhindring
Norsk[rediger]
Substantiv[rediger]
forhindring m eller f (bokmål), f (nynorsk), c (riksmål)
- noe som skaper vansker
- et hinder
Etymologi[rediger]
Uttale[rediger]
Grammatikk[rediger]
Bøyning (regelrett substantiv hokjønn) | ||||
---|---|---|---|---|
Entall | Flertall | | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
en forhindring | forhindringen | forhindringer | forhindringene | (bokmål/riksmål) |
forhindring | forhindringa | forhindringer | forhindringene | (bokmål/riksmål) |
ei forhindring | forhindringa | forhindringar | forhindringane | (nynorsk) |
For genitiv av substantiv, se eigeform. |
Oversettelser[rediger]
vanske, komplikasjon
Referanser[rediger]
- «forhindring» i nettutgaven av Bokmålsordboka / Nynorskordboka.
- «forhindring» i Det Norske Akademis ordbok (NAOB).