ungdom

Norsk

Substantiv

ungdom m

1. det å være ung
2. tidsrom hvor man er ung

   I min ungdom kunne jeg gjort slikt.

3. ungt menneske

   Det meldte seg mange ungdommer frivillig.

4. (kollektivt) unge mennesker

   Dagens ungdom eier ikke respekt.

Etymologi

ung + -dom

det å være ung

engelsk: youth en(en), juvenility en(en)

tysk: Jugend de(de) f

tidsrom hvor man er ung

engelsk: youth en(en)

tysk: Jugend de(de) f

ungt menneske

engelsk: youth en(en), adolescent en(en)

tysk: Jugendlicher de(de) m, Jugendliche de(de) f

unge mennesker (kollektivt)

engelsk: youth en(en)

tysk: Jugend de(de) f