ungdom

Norsk

Substantiv

ungdom m (bokmål/nynorsk), c (riksmål)

1. (utellelig) det å være ung
2. (utellelig) tidsrom hvor man er ung

   I min ungdom kunne jeg gjort slikt.

3. (tellelig) ungt menneske

   Det meldte seg mange ungdommer frivillig.

4. (utellelig) (kollektivt) unge mennesker

   Dagens ungdom eier ikke respekt.

Etymologi

ung + -dom

Grammatikk

Bøyning (uregelrett substantiv hankjønn, med dobbel m i flertall)
Entall		Flertall		‌
Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
ein ungdom	ungdomen	ungdomar	ungdomane	(nynorsk)
ein ungdom	ungdommen	ungdommar	ungdommane	(nynorsk)
en ungdom	ungdommen	ungdommer	ungdommene	(bokmål/riksmål)
For genitiv av substantiv, se eieform.

Oversettelser

det å være ung

dansk: ungdom da(da) c engelsk: youth en(en), juvenility en(en), adolescence en(en)

fransk: jeunesse fr(fr) f tysk: Jugend de(de) f

tidsrom hvor man er ung

dansk: ungdom da(da) c engelsk: youth en(en)

fransk: jeunesse fr(fr) f tysk: Jugend de(de) f

ungt menneske

engelsk: youth en(en), adolescent en(en) fransk: jeune fr(fr) m og f

tysk: Jugendlicher de(de) m, Jugendliche de(de) f

unge mennesker (kollektivt)

dansk: ungdom da(da) c engelsk: youth en(en), adolescents en(en)

fransk: jeune fr(fr) m og f tysk: Jugend de(de) f, Jugendlichen de(de) pl.

---

Dansk

Substantiv

Wikipedia ^da

ungdom c

1. ungdom

Etymologi

ung + -dom