Marmor
- Se også: marmor
Tysk[rediger]
Substantiv[rediger]
Marmor m
Etymologi[rediger]
Av gammelgresk μάρμαρος (mármaros, «skinnende stein»).
Grammatikk[rediger]
Kasus | Entall | Flertall |
---|---|---|
Nominativ | der Marmor | die Marmore |
Genitiv | des Marmors | der Marmore |
Dativ | dem Marmor | den Marmoren |
Akkusativ | den Marmor | die Marmore |