fornuftig

Norsk

Adjektiv

fornuftig (bokmål/riksmål/nynorsk)

1. som det er fornuft i, har et praktisk eller logisk formål

   Det høres fornuftig ut.

Etymologi

fornuft + -ig

Grammatikk

Samsvarsbøying (regelrett)
Ubestemt				Bestemt
Entall			Flertall
Hankjønn	Hunkjønn	Intetkjønn
fornuftig	fornuftig	fornuftig	fornuftige	fornuftige	(bokmål/riksmål/nynorsk)

Gradbøying (mer/meir-mest)
Positiv	Komparativ	Superlativ
fornuftig	meir fornuftig	mest fornuftig	(nynorsk)
fornuftig	mer fornuftig	mest fornuftig	(bokmål/riksmål)

Avledede termer

• ufornuftig

Oversettelser

som det er fornuft i

dansk: fornuftig da(da) engelsk: reasonable en(en), sensible en(en)

fransk: sain fr(fr), droit fr(fr) svensk: förnuftig sv(sv) tysk: vernünftig de(de)

Dansk

Adjektiv

fornuftig

1. fornuftig

Etymologi

fornuft + -ig