hjul
Hopp til navigering
Hopp til søk
Norsk[rediger]
Substantiv[rediger]
hjul n (bokmål/riksmål/nynorsk)
- Solid sirkelrund del av eit kjøyrety. Dannar fundament mellom farkosten og underlaget, reduserer kontakt og friksjon til eit lavmål og flyttar farkosten framover ved å snurra rundt sin eigen akse.
- Større hjul gjev høgare bakkeklaring.
Ordsoge[rediger]
Frå norrønt hjól. Germansk grunnform hwehwla.
Uttale[rediger]
Homofonar[rediger]
Grammatikk[rediger]
Bøyning (regelrett substantiv intetkjønn) | ||||
---|---|---|---|---|
Entall | Flertall | | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
hjul | hjulet | hjul | hjulene | (bokmål/riksmål) |
hjul | hjulet | hjul | hjula | (bokmål) |
eit hjul | hjulet | hjul | hjula | (nynorsk) |
For genitiv av substantiv, se eieform. |
Faste uttrykk[rediger]
- på to hjul i svingane/på to hjul i svingene
- halda hjula i gang/holde hjulene i gang
- stikke kjepper i hjulene
- være femte hjul på vognen
Avleia termar[rediger]
Omsetjingar[rediger]
sirkel
|
|
Dansk[rediger]
Substantiv[rediger]
hjul n
Svensk[rediger]
Substantiv[rediger]
hjul n