konduktør

Norsk

Substantiv

konduktør m (bokmål/nynorsk), c (riksmål)

1. (yrke) person som selger og/eller kontrollerer billetter på trikk, tog osv.

Grammatikk

Bøyning (regelrett substantiv hankjønn)
Entall		Flertall		‌
Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
ein konduktør	konduktøren	konduktørar	konduktørane	(nynorsk)
en konduktør	konduktøren	konduktører	konduktørene	(bokmål/riksmål)
For genitiv av substantiv, se eieform.

Synonymer

• billettør

Oversettelser

Oversettelser

dansk: konduktør da(da) c, togfører da(da) c engelsk: conductor en(en) finsk: konduktööri fi(fi)

fransk: receveur fr(fr) m svensk: konduktör sv(sv) tysk: Schaffner de(de) m