væske

Norsk

Substantiv

væske m eller f (bokmål), f (nynorsk), c (riksmål)

1. Et stoff i flytende form; aggregattilstand med fast volum, men ikke fast form.

Uttale

• (Nord-Trøndelag) IPA: ['ʋæs.kɛ]

Grammatikk

Bøyning (regelrett)
Entall		Flertall		‌
Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
ei væske	væska	væsker	væskene	(bokmål/nynorsk)
væske	væsken	væsker	væskene	(bokmål/riksmål)
For genitiv av substantiv, se eieform.

Hyponymer

• olje

Avledede termer

• kroppsvæske

Oversettelser

Oversettelser

dansk: væske da(da) c engelsk: liquid en(en), fluid en(en) fransk: liquide fr(fr) m

tysk: Flüssigkeit de(de) f svensk: vätska sv(sv) c

Verb

væske (bokmål/riksmål/nynorsk)

1. utsondre væske

Grammatikk

Bøyning (regelrett)
Infinitiv	Presens	Preteritum	Perfektum	Imperativ	Presens partisipp	Passiv	‌
å væske, væska	væskar	væska	har væska	væsk, væske, væska	væskande	væskast	(nynorsk)
å væske	væsker	væska	har væska	væsk	væskende	væskes	(bokmål)
å væske	væsker	væsket	har væsket	væsk	væskende	væskes	(bokmål/riksmål)

Oversettelser

Oversettelser

dansk: væske da(da) engelsk: run en(en)

tysk: fließen de(de), laufen de(de), rinnen de(de)

---

Dansk

Substantiv

væske c

1. væske

Verb

væske

1. væske