fyrste

Norsk

Substantiv

fyrste m (Bokmål/Nynorsk), c (Riksmål)

1. et statsoverhode for et fyrstedømme

Grammatikk

Bøyning (regelrett substantiv hankjønn)
Entall		Flertall
Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
ein fyrste	fyrsten	fyrstar	fyrstane	(Nynorsk)
en fyrste	fyrsten	fyrster	fyrstene	(Bokmål/Riksmål)
For genitiv av substantiv, se eieform.

Oversettelser

Oversettelser

engelsk: prince en(en)

tysk: Fürst de(de) m

Tallord

fyrste

1. (tid) ordenstal til ein
2. 1.

Andre former

• første

Oversettelser

Oversettelser

bretonsk: kentañ br(br) dansk: første da(da) engelsk: first en(en) finsk: ensimmäinen fi(fi) fransk: premier fr(fr) m, première f (fr)

italiensk: primo it(it) kinesisk: 第一 zh(zh) spansk: primer es(es) m, primera f (es) svensk: första sv(sv), förste (sv) tysk: erste de(de)