godtroende

Fra Wiktionary
Gå til: navigasjon, søk

Norsk[rediger]

Adjektiv[rediger]

godtroende (Bokmål/Riksmål)

  1. som tror godt om andre mennesker
    • De er ung; De er tillidsfuld og godtroende. Det er
      smukt; det er rørende sågar; men, men, —godtroenhed
      er sølv; verdenserfaring er guld; — det er et ordsprog af
      min egen opfindelse, faer! Gud være med Dem!
       
      De unges Forbund, side 175, 1899, Henrik Ibsen
  2. som naivt tror på hva andre sier
    • Jeg var godtroende og blind af Kierlighed;
      Stokblind jeg visstnok var,
      som kunde ei begribe,
      at aldrig saadan Mand,
      en reen Major i knibe,
      for Burer være kan,
      jeg nu forsilde seer.
       
      Poetiske skrifter, voum 1, side 2, 1828, Johan Herman Wessel
  3. (jus) som er i god tro, som ikke har grunn til å tro at noe ulovlig finner sted
    • Medens de fleste Love tillader, at Tvang, der er forøvet af Tredjemand, gjøres gjældende også overfor den godtroende Modtager af Viljeserklæringen, hersker det Enstemmighed om, at en lignende Regel ikke kan gjelde ved Svig. Det er overalt kun Medkontrahentens Svig, der har Betydning for Retshandlens Gyldighed. 
      Om Vildfarelse og dens Indflydelse efter norsk Privatret på en Retshandels Gyldighed, side 106, 1897, Fredrik Stang d.y.
    Se også: Google godtroende (BøkerGrupperAkademiskNyhetsarkiv)

Synonymer[rediger]

(som tror godt om andre) tillitsfull, troskyldig
(som naivt tror godt om andre) blåøyd, naiv, troskyldig, ukritisk
(jusuttrykk) i god tro, bona fide

Grammatikk[rediger]

Samsvarsbøying (regelrett)
Ubestemt Bestemt
Entall Flertall
Hankjønn Hunkjønn Intetkjønn
godtroende godtroende godtroende godtroende godtroende (Bokmål/Riksmål)


Gradbøying (mer/meir-mest)
Positiv Komparativ Superlativ
godtroende mer godtroende mest godtroende (Bokmål/Riksmål)


Oversettelser[rediger]