stundom
Hopp til navigering
Hopp til søk
Norsk[rediger]
Adverb[rediger]
stundom (bokmål/riksmål/nynorsk)
- (idiomatisk) av og til
- De udsatte vel og stundom den Søefarende for Lykkens Ustadighed, fordrede af ham Umueligheder, som skulde han kunde true Veyret og Havet… – Hellige Taler - Volumer 1-2 - Side 66, 1797, Johan Nordahl Brun
- dog stundom gnistret hans øyne stygt,-
helst mot urolig vær,-– Terje Vigen, 1861, strofe 1, Henrik Ibsen
- De udsatte vel og stundom den Søefarende for Lykkens Ustadighed, fordrede af ham Umueligheder, som skulde han kunde true Veyret og Havet…
Etymologi[rediger]
Egentlig dativ av stund
Oversettelser[rediger]
av og til
|
Substantiv[rediger]
stundom
- dativ av stund
Dansk[rediger]
Adverb[rediger]
stundom
Svensk[rediger]
Adverb[rediger]
stundom