forkle
Norsk[rediger]
Substantiv[rediger]
forkle n (bokmål/riksmål/nynorsk)
Etymologi[rediger]
Andre former[rediger]
- forklede (nynorsk)
Grammatikk[rediger]
Bøyning (regelrett (nynorsk) og uregelrett) | ||||
---|---|---|---|---|
Entall | Flertall | | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
forkle | forkleet | forklær | forklærne | (bokmål/riksmål) |
eit forkle | forkleet | forkle | forklea | (nynorsk) |
For genitiv av substantiv, se eieform. |