heykel
- Se også: heýkel
Tyrkisk[rediger]
Substantiv[rediger]
heykel
Etymologi[rediger]
Fra persisk هیکل (heykal) < arabisk هيكل (haykal)
Grammatikk[rediger]
entall | flertall | |
---|---|---|
nominativ | heykel | heykeller |
akkusativ | heykeli | heykelleri |
dativ | heykele | heykellere |
lokativ | heykelde | heykellerde |
ablativ | heykelden | heykellerden |
genitiv | heykelin | heykellerin |
Uttale[rediger]
- IPA: [hɛj'cel]
Beslektede termer[rediger]
- heykelci, heykelcik, heykelli, heykellik, heykelimsi, heykelleşmek, heykelleştirmek, heykelsi, heykelsiz