kelem
Turkmensk[rediger]
Substantiv[rediger]
kelem
Etymologi[rediger]
Fra persisk کلم (kalam) < gammelgresk κράμβη (krámbē)
Grammatikk[rediger]
entall | flertall | |
---|---|---|
nominativ | kelem | kelemler |
genitiv | kelemiň | kelemleriň |
dativ | keleme | kelemlere |
akkusativ | kelemi | kelemleri |
lokativ | kelemde | kelemlerde |
ablativ | kelemden | kelemlerden |