lune

Norsk

Substantiv

lune n (bokmål/riksmål/nynorsk)

1. sinnsstemning, humør
   • Jeg i slet Lune, Morgenblad? Jeg, som kun behøver et Glimt af Solen
     forat briste i høi Latter af en Glæde jeg ikke kan forklare mig? 
     – Samlede skrift, dikt, bind 2, 1833-1841, Henrik Wergeland
2. humor

Avledede termer

• lunefull

Grammatikk

Bøyning ({{{reg}}})
Entall		Flertall		‌
Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
lune	lunet	luner	lunene	(bokmål/riksmål)
eit lune	lunet	lune	luna	(nynorsk)
ei lune	luna	luner	lunene	(nynorsk)
For genitiv av substantiv, se eieform.

Ref: Norsk ordbank

Oversettelser

forbigående sinnsstemning

dansk: lune da(da) engelsk: Legg til denne oversettelsen hvis du kan (hjelp) en finsk: Legg til denne oversettelsen hvis du kan (hjelp) fi fransk: Legg til denne oversettelsen hvis du kan (hjelp) fr italiensk: Legg til denne oversettelsen hvis du kan (hjelp) it

nederlandsk: Legg til denne oversettelsen hvis du kan (hjelp) nl russisk: Legg til denne oversettelsen hvis du kan (hjelp) ru spansk: Legg til denne oversettelsen hvis du kan (hjelp) es svensk: lynne sv(sv) c tysk: Legg til denne oversettelsen hvis du kan (hjelp) de

Referanser

• «lune» i Det Norske Akademis ordbok (NAOB).
• «lune» i nettutgaven av Bokmålsordboka / Nynorskordboka.

---

Fransk

Uttale

IPA: /lyn/

SAMPA: /lyn/

Substantiv

lune f (flertall lunes)

1. måne
   1. En planets naturlige satellitt

      Calypso est une des lunes de Saturne. – Calypso er en av Saturns måner.

   2. Særlig om jordas måne, månen.

      La lune fait le tour de la Terre en 27 jours.

Homonymer

• l'une