måne

Se også: Måne

Norsk

Substantiv

Jordas måne (1, 2)

måne m (bokmål/nynorsk), c (riksmål)

1. En planets naturlige satellitt
2. Særlig om jordas måne, månen.
3. frisyre el. tilstand der issen er skallet

Grammatikk

Bøyning (regelrett substantiv hankjønn)
Entall		Flertall		‌
Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
ein måne	månen	månar	månane	(nynorsk)
måne	månen	måner	månene	(bokmål/riksmål)
For genitiv av substantiv, se eieform.

Synonymer

• ☾, ☽

Avledede termer

• fullmåne (2)
• halvmåne (2)
• månesigd (2)
• nymåne

Oversettelser

Naturlig satellitt

dansk: måne da(da) c engelsk: moon en(en) fransk: lune fr(fr) f gresk: σελήνη el(el) f, φεγγάρι el(el) n interlingua: luna ia(ia)

italiensk: luna it(it) f portugisisk: lua pt(pt) spansk: luna es(es) f svensk: måne sv(sv) c tysk: Mond de(de)

Frisyre

dansk: måne da(da) c engelsk: bald patch en(en)

svensk: måne sv(sv) c

---

Dansk

Wikipedia på dansk: måne – leksikonoppføring

Wikipedia ^da

Substantiv

måne

1. måne

---

Svensk

Wikipedia på svensk: måne – leksikonoppføring

Wikipedia ^sv

Substantiv

måne

1. måne