autonomi

Fra Wiktionary

Norsk[rediger]

Substantiv[rediger]

autonomi m (bokmål/nynorsk), c (riksmål)

  1. (politikk) sjølvstyre
    Individet sin autonomi vil seia individet sin rett til sjølv å regulera si rettslege stilling.
    Den faglige autonomien står sterkt, som ideal.

Ordsoge[rediger]

Frå gresk, av auto; sjølv og nomos; lov.

Uttale[rediger]

IPA: [æutonomi:´]

Lyd (Oslouttale)
Problemer med å lytte til denne filen? Se media help (en).

Synonymer[rediger]

Nærskylde termar[rediger]

autonom, autokrat

Grammatikk[rediger]

Bøyning (regelrett substantiv hankjønn)
Entall Flertall
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
ein autonomi autonomien autonomiar autonomiane (nynorsk)
en autonomi autonomien autonomier autonomiene (bokmål/riksmål)
For genitiv av substantiv, se eieform.

Oversettelser[rediger]

Referanser[rediger]