autonomi
Norsk[rediger]
Substantiv[rediger]
autonomi m (bokmål/nynorsk), c (riksmål)
- (politikk) sjølvstyre
- Individet sin autonomi vil seia individet sin rett til sjølv å regulera si rettslege stilling.
- Den faglige autonomien står sterkt, som ideal.
Ordsoge[rediger]
Frå gresk, av auto; sjølv og nomos; lov.
Uttale[rediger]
IPA: [æutonomi:´]
Synonymer[rediger]
Nærskylde termar[rediger]
Grammatikk[rediger]
Bøyning (regelrett substantiv hankjønn) | ||||
---|---|---|---|---|
Entall | Flertall | | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
ein autonomi | autonomien | autonomiar | autonomiane | (nynorsk) |
en autonomi | autonomien | autonomier | autonomiene | (bokmål/riksmål) |
For genitiv av substantiv, se eieform. |
Oversettelser[rediger]
selvstyre
|
Referanser[rediger]
- «autonomi» i nettutgaven av Bokmålsordboka / Nynorskordboka.
- «autonomi» i Det Norske Akademis ordbok (NAOB).