disse

Fra Wiktionary

Norsk[rediger]

Pronomen[rediger]

disse

  1. fleirtal av denne

Substantiv[rediger]

disse m eller f (bokmål), f (nynorsk)

  1. Konstruksjon med ein bevegeleg del som kan svinge fram og tilbake; mest nytta i leik.
    Dei hang ei disse ned frå ein grein i det store eiketreet.

Grammatikk[rediger]

Bøyning (regelrett)
Entall Flertall
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
ei disse dissa disser dissene (bokmål/nynorsk)
disse dissen disser dissene (bokmål)
For genitiv av substantiv, se eieform.

Synonymer[rediger]

Omsetjingar[rediger]

Verb[rediger]

disse (bokmål/riksmål/nynorsk)

  1. Å dirre svakt.
    Han skalv så flesket disset.
  2. Å gynge att og fram, nytte ei disse (subst.).
    På leikeplassen liker ho best å disse.

Grammatikk[rediger]

Bøyning (regelrett)
Infinitiv Presens Preteritum Perfektum Imperativ Presens partisipp Passiv
å disse, dissa dissar dissa har dissa diss, disse, dissa dissande dissast (nynorsk)


å disse disser dissa har dissa diss dissende disses (bokmål)


å disse disser disset har disset diss dissende disses (bokmål/riksmål)

Synonymer[rediger]

Omsetjingar[rediger]

Verb 2[rediger]

disse (bokmål/riksmål/nynorsk)

  1. Uttale seg nedsetjande om nokon eller noko; rakke ned på.
    Ikkje diss dei som ikkje er raske nok.
    Selv om du synes Bergen er en finere by, trenger du ikke disse Oslo!

Etymologi[rediger]

Frå engelsk dis eller diss, fra disrespect («vanvørde»).

Grammatikk[rediger]

Bøyning (regelrett)
Infinitiv Presens Preteritum Perfektum Imperativ Presens partisipp Passiv
å disse, dissa dissar dissa har dissa diss, disse, dissa dissande dissast (nynorsk)


å disse disser dissa har dissa diss dissende disses (bokmål)


å disse disser disset har disset diss dissende disses (bokmål/riksmål)

Omsetjingar[rediger]


Dansk[rediger]

Pronomen[rediger]

disse

  1. disse, påpekande pronomen

Substantiv[rediger]

disse

  1. dugg; ikkje noko
    Ikke en disse. – Ikkje eit dugg.

Verb[rediger]

disse

  1. disse, uttale seg nedsetjande om

Etymologi[rediger]

Frå engelsk dis eller diss, fra disrespect («vanvørde»).