blod

Norsk

Substantiv

blod n (bokmål/riksmål/nynorsk)

1. den røde væsken som finnes i kroppen til mennesker og dyr og er en del av transportsystemet i disse

Grammatikk

Bøyning (regelrett substantiv intetkjønn)
Entall		Flertall		‌
Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
(eit/et) blod	blodet	Telles ikke		(bokmål/riksmål/nynorsk)
For genitiv av substantiv, se eieform.

Faste uttrykk

• blod er tykkere enn vann
• blått blod
• få blod på tann
• ha blod på hendene
• med kaldt blod
• nytt blod
• vondt blod

Beslektede termer

• blø
• blodig, blodet, blodete

Sammensetninger

rød væske, del av kroppens transportsystem

• blodansamling
• blodappelsin
• blodbad
• blodbank, blodbanken
• blodblanding
• blodblemme
• blodbok, blodbøk
• blodcelle
• bloddoping
• bloddryppende
• bloddråpe
• blodfattig
• blodhevn
• blodgiving
• blodgiver
• blodigle
• blodkar
• blodkreft
• blodlegeme
• blodmangel
• blodomløp
• blodplasma
• blodpropp
• blodprosent
• blodsbror, blodsbrødre
• blodsbånd
• blodsukker
• blodsykdom
• blodtap
• blodtrykk
• blodtype
• blodtåke, blodtåka

Oversettelser

rød kroppsvæske

afrikaans: bloed af(af) dansk: blod da(da) n engelsk: blood en(en) esperanto: sango eo(eo) fransk: sang fr(fr) m gresk: αίμα el(el) (éma) n

interlingua: sanguine ia(ia) nederlandsk: bloed nl(nl) n spansk: sangre es(es) f portugisisk: sangue pt(pt) svensk: blod sv(sv) n tysk: Blut de(de) n

Dansk

Substantiv

blod n

1. blod

Etymologi

Fra norrønt blóð.

Uttale

• Lyd

  Problemer med å lytte til denne filen? Se media help (en).

Svensk

Substantiv

blod n

1. blod

Uttale

• Lyd

  Problemer med å lytte til denne filen? Se media help (en).