følgje

Fra Wiktionary

Norsk[rediger]

Substantiv[rediger]

følgje f (nynorsk)

  1. Det som kjem på grunn av noe.
    Vi svarar ikkje for følgjene.
  2. (matematikk) Ei ordna liste av objekt i ei mengde.
    Korleis veit me om følgja konvergerar.

Andre former[rediger]

Grammatikk[rediger]

Bøyning (regelrett substantiv hokjønn)
Entall Flertall
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
ei følgje følgja følgjer følgjene (nynorsk)
For genitiv av substantiv, se eigeform.

Avledede termer[rediger]

Innan matematikk

Sjå òg[rediger]

Oversettelser[rediger]

Substantiv[rediger]

følgje n (nynorsk)

  1. Som kjem etter noko.
    Bruden kom med følgjet sitt.

Andre former[rediger]

Grammatikk[rediger]

Bøyning (regelrett substantiv inkjekjøn)
Entall Flertall
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
eit følgje følgjet følgje følgja (nynorsk)
For genitiv av substantiv, se eigeform.

Oversettelser[rediger]

Verb[rediger]

følgje (nynorsk)

  1. kome etter noko eller nokon
    Reven følgjer etter byttet.
  2. fara i lag
    Eg likar å følgje med gutane til byen.
  3. hende av di noko anna har hendt
    Kriminalitet følgjer av ei dårleg oppvekst.
  4. retta seg etter
    Eg har følgt oppskrifta.
  5. retta merksemda si mot
    Eg følgde han med blikket.

Andre former[rediger]

Grammatikk[rediger]

Bøyning (regelrett)
Infinitiv Presens Preteritum Perfektum Imperativ Presens partisipp Passiv
å følgje følgjer følgde har følgt  , følgje (nynorsk)
(nynorsk)

Oversettelser[rediger]

Oversettelsene nedenfor trenger å bli sjekket og satt inn under riktig betydning. (Hjelp)