fort

Se også: Fort

Norsk

Substantiv

fort n (bokmål/riksmål/nynorsk)

1. Et selvstendig festningsverk.

Grammatikk

Bøyning (regelrett substantiv intetkjønn)
Entall		Flertall		‌
Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
fort	fortet	fort	fortene	(bokmål/riksmål)
fort	fortet	fort	forta	(bokmål)
eit fort	fortet	fort	forta	(nynorsk)
For genitiv av substantiv, se eieform.

Oversettelser

Oversettelser

engelsk: fort en(en) fransk: fort fr(fr) m

svensk: fort sv(sv) n tysk: Fort de(de) n

Adverb

fort (bokmål/riksmål/nynorsk)

1. På en rask måte; hurtig, raskt.
2. Lett eller enkelt.

Oversettelser

Oversettelser

nederlandsk: snel nl(nl) engelsk: [1] quick en(en)/quickly en(en), fast en(en) nedertysk: [1] snell nds(nds), gau nds(nds), flott nds(nds), fix nds(nds)

svensk: [1] fort sv(sv) tysk: [1] schnell de(de)

---

Fransk

Adjektiv

fort m (f forte, m flertall forts, f flertall fortes)

1. sterk

Substantiv

fort m (flertall forts)

1. fort

---

Tysk

Adverb

fort

1. bort(e)

   Ich will fort von hier! – Jeg vil bort herfra!

   Er ist für immer fort. – Han er borte for alltid.

2. videre

   und so weiter, und so fort – og så videre (i det "uendelige)

Synonymer

• weg ([1])
• weiter ([2])