hund
- Se også: Hund
Norsk[rediger]
Substantiv[rediger]
hund m (bokmål/nynorsk), c (riksmål)
Etymologi[rediger]
Uttale[rediger]
- IPA: [hun:]
Synonymer[rediger]
bikkje,kjøter, bisk, vov, vovvov, bissevov, rakke
Hyponymer[rediger]
Homonymer[rediger]
Avledede termer[rediger]
Grammatikk[rediger]
Bøyning (regelrett substantiv hankjønn) | ||||
---|---|---|---|---|
Entall | Flertall | | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
ein hund | hunden | hundar | hundane | (nynorsk) |
en hund | hunden | hunder | hundene | (bokmål/riksmål) |
For genitiv av substantiv, se eieform. |
Oversettelser[rediger]
Canis lupus familiaris
|
Referanser[rediger]
- «hund» i Det Norske Akademis ordbok (NAOB).
- «hund» i nettutgaven av Bokmålsordboka / Nynorskordboka.
Nordien[rediger]
Substantiv[rediger]
hund
Opphav[rediger]
germansk *hundaz (hund)
Former på andre språk[rediger]
tysk Hund, luxemburgsk hond, jiddisch הונט (hunt), nederlandsk hond, afrikaans hond, frisisk hûn, engelsk hound (jakthund), skotsk hoond, islandsk hundur, færøysk hundur, norsk hund, dansk hund, svensk hund
Dansk[rediger]
Substantiv[rediger]
hund c
Referanser[rediger]
Svensk[rediger]
Substantiv[rediger]
hund c